13 dage. Så lang tid fik organisationer og
borgere til at komme med indvendinger imod en af de mest vidtgående
love, som er vedtaget i mange år i det danske Folketing, og som fik
flere partier til at kræve en folkeafstemning. Det skriver Berlingske.
Loven, som gav Skat adgang til privat grund uden dommerkendelse for
at tjekke for sort arbejde, fraviger hovedgarantien i Grundlovens §72,
som knæsætter princippet om boligens ukrænkelighed.
Og den omstridte skattelov er langtfra det eneste eksempel på, at
lovgiverne i forbindelse med lovforslag, der fraviger
grundlovsprincippet, har givet høringsparterne en svarfrist, som ligger
langt under de vejledende regler om fire uger.
Det viser en gennemgang, som Berlingske har foretaget af
høringsfristerne i forbindelse med de 35 lovforslag, som er sendt i
høring siden 2010, og som ifølge tænketanken CEPOS og lovsamlingen
Karnov giver staten adgang til privat ejendom uden en retskendelse.
I hele seks ud af ti tilfælde er det sket med en høringsfrist på
mindre end de fire uger, som Folketingets Udvalg for Forretningsorden
har udstukket som pejlemærke. I fire ud af ti tilfælde er der givet
under tre uger, og i flere end hvert tiende tilfælde er der givet under
to uger.«
Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper (Ø), kalder tallene »fuldstændig absurde«.
»Det viser, at mange af disse beslutninger er overilede. Det er
voldsomt problematisk, fordi Folketinget så måske ikke når at blive
gjort opmærksom på, hvad konsekvenserne af en beslutning vil være. Og
det er særligt problematisk, når det drejer sig om love, der piller ved
vores grundlæggende rettigheder,« siger hun.
Det skortede ellers ikke på store løfter, da regeringspartierne i
oktober 2011 blev enige om et regeringsgrundlag. Under afsnittet »God
regeringsførelse« lovede man nemlig, at man ville give høringsparterne
»acceptable« høringsfrister for at gøre op med det, som den radikale
leder, Margrethe Vestager (R), før valget med reference til den
daværende regering havde betegnet som en »magtarrogance«, der »tangerer
Berlusconis«.
Derfor er det da også en »ren tilståelsessag«, at regeringen ikke har
gjort det godt nok, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe
Vestager. Hun mener, at det skal være en altoverskyggende hovedregel, at
der gives en høringsfrist på fire uger, uanset hvilken karakter
lovforslaget har. Og hun lover, at det vil blive bedre fremover:
»Der vil helt givetvis være svipsere også fremadrettet, men det er
faktisk noget, vi tager ret alvorligt, fordi vi har respekt for, at de
mennesker, der sidder derude og afgiver høringssvar, gerne vil have tid
til at læse lovgivningen ordentligt.«
Margrethe Vestager hæfter sig dog ved, at der under den nuværende
regering har været en forbedring af de gennemsnitlige
frister.Retsordfører beklager
Danske myndigheder gennemfører hvert år flere end 100.000 såkaldte
tvangsindgreb – kontrolbesøg uden retskendelse – over for danske borgere
og virksomheder. Og selv om retssikkerhedsloven siger, at disse som den
klare hovedregel skal ske med et forudgående varsel, så har flere end
80 procent af indgrebene været uvarslede i gennemsnit over de seneste
syv år, som Berlingske i søndags kunne fortælle på baggrund af tal fra
Justitsministeriet.
Det fik SFs retsordfører og formand for Folketingets Retsudvalg,
Karina Lorentzen (SF), til at udtrykke bekymring for, om man fra
politisk hold med små skridt er kommet til at gå for langt med årene.
Og da det netop er en række af de love, der giver myndighederne den
adgang til privat grund uden retskendelse, som altså ydermere er blevet
til med en for kort høringsfrist, erkender Lorentzen da også klart, at
det »på ingen måde er godt nok.«
»Når man laver denne slags indgreb, som oven i købet er en undtagelse
til Grundloven, så skal det selvfølgelig ske med en grundig behandling,
hvor de berørte parter kan nå at lave et ordentligt høringssvar. Det
har denne regering en andel i, og der må vi bare sige, at vi ikke har
gjort det godt nok, og at vi skal bestræbe os på at gøre det bedre
fremover,« siger hun.
Højesteretsdommer Jens Peter Christensen noterer sig, at oppositionen
altid lover, at den vil skabe bedre frister, men at den så
administrerer på præcis samme måde, når regeringsmagten skifter.
»Det her er, tror jeg, et udtryk for, at der har spredt sig en dårlig
vane om, at tingene altid skal ske i sidste øjeblik. Det er en form for
slendrian. Når der nu er så bred enighed om de her vejledende frister,
så ville det da kun være på sin plads, hvis man respekterede det i det
daglige,« siger han.
Venstres Bertel Haarder (V), der er medlem af Folketingets Præsidium,
erkender da også, at det ikke kun er et fænomen, man har set under den
nuværende regering:
»Jeg er sikker på, at der også har været problemer af samme karakter,
da vi selv sad i regering. Under alle omstændigheder er det for
dårligt, og det bør føre til en praksisændring.«
Et af de væsentligste argumenter for at gennemføre ordentlige
høringsrunder er, at man ved at give organisationer og eksperter lov til
at kigge et lovforslag igennem, før det sendes i folketingssalen, kan
få et indblik i, hvordan loven vil virke i virkeligheden, og ikke mindst
blive advaret, hvis loven indeholder fejl eller mangler – indeholder
det, der ofte benævnes som »lovsjusk«.
Her er loven om Skats adgang til private haver også et godt eksempel.
Den første lov indeholdt nemlig et påbud til inkassofirmaer om at have
deres CVR-numre udstillet på siden firmabilerne. Det var ulovligt i
praksis på grund af en anden lov. Derfor måtte hele loven køres igennem
folketingssalen en gang til – og det skete endda, endnu engang, med en
alt for kort høringsfrist.
En af de høringsparter, der ofte bliver bedt om at komme med indspark
til lovforslag, er Dansk Erhverv. Her er adm. direktør Jens Klarskov
»forundret« over den statistik, som afsløres af Berlingskes gennemgang.
»Men chokeret er jeg ikke. Vi ser jo grotesk korte høringsfrister på
andre områder, som vedrører virksomheder. Helt ned til få dage. Så
korte, at det gør det relevant for os at spørge, om man egentlig gider
at høre vores mening,« siger han.
Det er særligt vigtigt, at fristerne overholdes, når der er tale om
vidtrækkende forslag, som eksempelvis dem Berlingske har gennemgået –
forslag, som undtager Grundlovens §72, der handler om boligens
ukrænkelighed. Det mener professor ved Juridisk Institut på Aarhus
Universitet Søren Højgaard Mørup, som kalder det »meget uheldigt«, at
regeringen så ofte giver for korte frister.
»Når beskyttelsen i Grundlovens §72 især består i, at
lovgivningsmagten nøje overvejer, om det er nødvendigt eller ej med en
såkaldt særegen undtagelse, er det vigtigt, at man har noget tid til den
debat. Det taler for, at man netop på dette område i særlig grad skal
bestræbe sig på at overholde de vejledende høringsfrister.«
Folketingets formand, Mogens Lykketoft, understreger, at han ikke kan
forholde sig til de enkelte lovforslag i opgørelsen. Men hans holdning
til problematikken er ikke til at tage fejl af.
»Mit overordnede synspunkt er, at hvis love er vidtrækkende og
vidtgående i deres konsekvenser, principielle i forhold til Grundloven
eller komplicerede, så man risikerer fejl, så skal de vejledende frister
for høringer respekteres,« siger han. Lykketoft fortsætter:
»Og det står jo altid i folketingsflertallets magt at nægte at
færdigbehandle et lovforslag, hvis fristerne ikke er overholdt.«
Om det vil ske, vil fremtiden vise. I første ombæring vil den
tidligere formand for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard (DF), nu tage
Berlingskes tal op i både Folketingets Præsidium og Udvalget for
Forretningsorden, hvor hun er medlem.
»Vi kan ikke leve med, at undtagelser til Grundloven kommer til
verden på denne måde. Man får jo nærmest lyst til at spørge, om vi
overhovedet lever i et ordentligt demokrati. Ministrene vil forhåbentlig
tage sig sammen, når der nu kommer offentligt fokus på det,« siger hun.