Kim Goltermann 3. marts 2012, 16:20
Grundlovens ordlyd
Hej Jens, uden i øvrigt at tage stilling til Jennis argumenter må jeg give hende ret i at kommuner ikke har ret til at ekspropriere. Det fremgår klokkeklart af Grundloven.

Lad os se på Grundlovens ordlyd:

Fra §73, Stk. 1 “Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”

Ekspropriation kan altså kun ske ifølge lov….. men hvad ligger der egentlig i den formulering. For at blive klogere på det skal vi lige tage et kig på Grundlovens § 44, Stk. 1.
der lyder “Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.”

Stort set samme formulering og som du måske er bekendt med så tildeles indfødsret til udlændinge altid gennem en af Folketinget vedtaget lov, der nævner hver eneste person der får indfødsret ved navn.

Spørgsmålet er så om vi kan tolke det derhen at hver eneste ekspropriation forudsætter en lov fremsat og vedtaget i Folketinget. Vi må tilbage til §73, Stk 2. som kun de færreste gider læse da de tror alt er forklaret i Stk. 1. Her står “Når et lovforslag vedrørende ekspropriationen af ejendom er vedtaget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget påny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing.”

Læg mærke til grammatikken! Ekspropriationen, altså en specifik ekspropriaton, ikke ekspropriationer sådan i al almindelighed. Folketinget gives også en indsigelsesret, hvilket kun giver mening hvis hver eneste propriation skal vedtages gennem særegne lovforslag. Hvordan kan en tredjedel af Folketinget gøre indsigelsesretten gældende hvis det eksproprieres på må og få uden at sagerne er inde over Foketinget hver gang? Det kan Folketinget logisk set ikke og derfor indikerer Folketingets indsigelsesret klart at ekspropriationerne SKAL indover Folketinget i hvert eneste tilfælde.

Men er det ikke at gøre det meget vanskeligt at ekspropriere når Grundloven sådan kræver lovforslag fremsat og vedtaget i hvert eneste tilfælde? Jo da, og da §73, Stk. 1 starter med ordene “Ejendomsretten er ukrænkelig” så giver det perfekt mening at Grundlovens ophavsmænd bevidst søgte at gøre det meget vanskeligt for magthaverne alligevel at krænke den. Det var i hvert fald aldrig Grundlovsgivernes intention at tilfælde deltids politikere i et tilfældigt byråd skulle have autoritet til at rykke rundt på ejendomsretten.

Men er det så ikke muligt at formuleringerne i §73 alligevel giver mulighed for at kommunerne kan ekspropriere efter Planloven (eller andre love vedtaget af Folketinget)?
Her kan vi eksempelvis besøge §71, Stk 2 der lyder “Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven.”

Her refererer Grundloven til anden lovgivning, der tillader at den ellers ukrænkelige personlige frihed (se Stk. 1 af samme paragraf) alligevel kan krænkes. Her bruges ordene “hjemmel i loven” – ikke “ifølge lov”. Intet steds i Grundloven er der den mindste antydning af at ekspropriation er lovligt med “hjemmel i loven” hvad enten vi kalder den Planloven eller andet.

Jeg er selvfølgelig godt klar over at praksis er en anden, men enhver med en smule logisk sans og evnen at læse kan selvfølgelig se at det er et klokkelklart Grundlovsbrud hver eneste gang der eksproprieres privat ejendom i Danmark uden Folketinget har været involveret direkte. At folkevalgte politikere kan slippe afsted med at tilsidesætte Grundloven rutinemæssigt skyldes ene og alene at Danmark ikke har en uafhængig, permanent forfatningsdomstol…. og det gør på en måde Danmark til en “bananrepublik” for hvem kan stoppe magthavernes ulovligheder i forhold til Grundloven? Ingen!!

Det er lidt same problemstilling, som når en EU-begejstret regering sætter egne ministerielle jurister til at vurdere om en ny EU-traktat kræver folkeafstemning efter Grundlovens §20. Sjovt nok kommer regeringens egne jurister altid frem til at §20 ikke kræver folkeafstemning i det konkrete tilfælde. Hvor og til hvem kan vi borgere indanke de regeringsansatte juristers fortolkning af Grundloven? I danmark er der reelt ingen uvildig instans der kigger magthaverne i kortene vis a vis Grundloven.